TPC logo

TPC - TEOLOGISK PÆDAGOGISK CENTER - LØGUMKLOSTER
Præstehøjskolen Folkekirkens Pædagogiske Institut

Bønne-gruppen

Der har siden 2008 siddet en arbejdsgruppe nedsat af TPC med henblik på at lave nye bønner og kollekter til folkekirken. TPC samarbejder med forlaget Aros om udgivelsen. Arbejdet har udmøntet sig i Himlen i mine fodsåler, som kommer til at indeholde nyskrevne bønner samt bønner fra traditionen. Bogen er ordnet efter livstemaer som 'undren', 'lidelse', 'arbejde' 'uro' etc. Udgivelse maj 2011.

Den anden udgivelse kalder vi indtil videre Søndagsbogen, idet den kommer til at indholde kollekter til liturgisk brug, først og fremmest de to kollekter i højmessen, men også kollekter og bønner i forbindelse med kirkelige handlinger og alternative gudstjenester. Udgivelse påtænkes maj 2012.

Medlemmer af gruppen: 
Sprogvasker Malene Bjerre, professor Bo Hakon Jørgensen, sognepræst Tine Illum, sognepræst Christiane Gammeltoft-Hansen, sognepræst Kirsten Jørgensen, sognepræst Jesper Hyldahl, provst Elof Westergaard, sognepræst Jørgen Demant.