Dåbsmaual
- opskrifter til arbejdet med dåb og dåbsoplæring i folkekirken
Bogen er blevet til i et samarbejde mellem TPC og Folkekirkens Dåbshilsen, med støtte fra Folkekirkens Udviklingsfond.
Maj 2008
Til formand for menighedsrådet - sognemedhjælper - præst!
Vedr. Dåbsmanual - opskrifter til arbejdet med dåb og dåbsoplæring i folkekirken
Folkekirkens Dåbshilsen og Unitas Forlag. 72 sider. 128,00 kr. Udgivelsesdag 21. maj 2008
Denne bog om dåb og dåbsoplæring er nu via Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, gennem provsterne, sendt eller uddelt til samtlige formænd for menighedsrådene, sognemedhjælpere og præster i folkekirken.
Skulle du ikke have modtaget et eksemplar, må du henvende dig til din provst.
Dåbsmanual er den første udgivelse, der søger at skabe overblik over erfaringer og muligheder omkring folkekirkens dåbspraksis og dåbsoplæring.
Dåbsmanual markerer, at der nu er enighed om, at folkekirken er lige så forpligtet på at skabe rammer for dåbsoplæring som på at døbe. Den enighed er kommet til udtryk - juridisk såvel som teologisk - i Kirkeministeriets nye anordning om dåb og biskoppernes vejledning, der bringes som bilag i Dåbsmanual.
Dåbsmanual har samlet erfaringer og giver teologiske og praktiske opskrifter på, hvordan dåbspraksis og dåbsoplæring kan foregå. Men det er overladt til jer ude i sognemenighederne at vurdere og beslutte, hvordan arbejdet bedst gribes an i jeres sogn.
Med Dåbsmanual ligger der en opfordring til, at I i jeres menighedsråd i løbet af efteråret tager dåbspraksis og dåbsoplæring på dagsordenen. Skulle I ønske flere eksemplarer af Dåbsmanual, kan den købes på Unitas Forlag.
Dåbsmanual er et af de første og mest tydelige resultater af Folkekirkens Udviklingsfond. Ved sin første uddeling i dec. 2006 bevilgede fonden dåbsmanualens produktionsudgifter. Der er den udsendt gratis til de 4.500 menighedsrådsformænd, sognemedhjælpere og præster i folkekirken.
Dåbsmanual er illustreret af keramikeren Ursula Munch-Petersen og maleren Erik Hagens, bl.a. kendt fra Esbjergevangeliet.
Dåbsmanual er udarbejdet af en gruppe nedsat af Folkekirkens Dåbshilsen, der er en aktivitet under Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Den er redigeret af sognepræsterne Jørgen Demant, Kongen Lyngby og Birgitte Thyssen, Mørkhøj, og lektor Hans Raun Iversen, Københavsn Universitet.
Venlig hilsen
Eberhard Harsbsmeier, TPC og Birgitte Thyssen